Værdigrundlag
Dagplejen i Randers Kommune er et pædagogisk miljø, hvor dit barn har gode muligheder for at trives, udvikle sig og lære, så det kan få en god start på livet uden for hjemmet.
Formålet med den kommunale dagpleje er at skabe et spændende og inspirerende miljø, hvor børnene trygt kan trives, udvikle sig og lære sammen med omsorgsfulde, nærværende og inspirerende voksne.
Børnene skal opleve en tryg hverdag, hvor de bliver set, hørt og taget alvorligt.
Dagplejen er en pasningsform, som kendetegnes ved:
- nærvær og omsorg.
- personligt engagement.
- lille overskueligt miljø.
- hjemlige omgivelser.
- tryghed og udvikling.
Dagplejerne arbejder ud fra værdierne trivsel, udvikling og læring.
I dagplejen er der nærvær og god tid til det enkelte barn. Der er mulighed for at tage individuelle hensyn.
I den kommunale dagpleje i Randers Kommune er der bl.a. særligt fokus på inklusion. Vi har f.eks. særligt uddannede dagplejere til at varetage for tidligt fødte børn.