Aftalemål

Aftalemålene skal sikre en effektiv service med høj kvalitet til borgerne og være med til at skabe udvikling og råderum til de kommunale ledere og medarbejdere.

Randers Byråd har indgået aftaler med alle kommunale arbejdspladser i Randers Kommune. Aftalerne er med til at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger samt at koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå.

Aftalerne indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over-/underordnelsesforhold.

Se Dagplejens aftalemål for 2017.