Forældresamarbejdet

- Tillid, forståelse og samarbejde

Den kommunale dagpleje bygger på gensidig tillid, forståelse og samarbejde. Derfor er det vigtigt, at der er en god kontakt mellem dagplejehjemmet og barnets hjem - og mellem forældre og dagplejekontorets personale. Når du afleverer dit barn til dagplejeren, har du nogle forventninger om dit barns pasning.

Læs mere i pjecen: Velkommen til Dagplejen

Forventningerne kan der kun gættes om, hvis du ikke fortæller om dem. Derfor vil du måske opleve dagplejeren spørge dig om, hvordan dit barn har sovet, spist osv., alt sammen oplysninger der er vigtige for dit barns pasning.

Hvis der skulle blive uoverensstemmelser, er det vigtigt at tale om dem med dagplejeren og/eller dagplejepædagogen.