Håndbog for dagplejere

Du må kun passe børn, der er anvist af dagplejen. Du må således ikke passe venners og families børn og børnebørn eller tage imod feriebørn under 6 år i din rådighedsperiode.

Ligeledes må du ikke have anden beskæftigelse i rådighedsperioden.

Godkendelse som dagplejer gælder kun dig, og du må ikke overlade pasning af børnene til andre.

Anvisning af børn til dagplejen administreres af den centrale pladsanvisning. Du skal som udgangspunkt modtage de anviste børn.

Forældres udmeldelse af deres barn kan kun ske gennem pladsanvisningen.

Der kan udmeldes med 1 måneds varsel til den 1. og den 15. i en måned.

Udmeldelse kan dog ske med kortere varsel, såfremt barnet overflyttes til vuggestue/børnehave/anden dagplejer

Du har som dagplejer mulighed for at passe eget barn under 3 år. Barnet er indmeldt på lige fod med de andre børn i dagplejen.

Dagplejerens egne børn i daginstitutioner og skole. 

Ved din ansættelse aftales det, at du ikke kan være afhængig af at aflevere og afhente eget barn i daginstitution og skole.

Skulle det enkelte gange falde naturligt ind i din rytme og aktiviteter med dagplejebørnene - at hente eller aflevere eget barn - accepteres dette.

Du skal altid være parat til at modtage gæstebørn.

Dog kan du fra det fyldte 58. år fritages helt eller delvist for at modtage gæstebørn. Der er et varsel på 3 måneder. 

Hvert barn vil blive tilbudt en gæsteplads. Dette så vidt det er muligt, indenfor den selvstyrende gruppe. I vil dog også kunne opleve at få gæstebørn fra andre områder. 

Forud for gæsteplacering af et nyt barn er det vigtigt, at du i videst muligt omfang aflægger gæstedagplejeren besøg.

Forældre er velkomne til, efter aftale, at besøge gæstedagplejeren inden for arbejdstiden, før barnet skal i gæstepleje.

Som gæstedagplejer må du være opmærksom på, om arbejdstiden kan omlægges.  Dette gøres, hvis gæstebarnets tid ikke passer ind i din arbejdstid.

Hvis det ikke er muligt at omlægge arbejdstiden, kan det undtagelsesvis være nødvendigt, at pasningen overskrider din åbningstid.

Når du ansættes som dagplejer, bliver dine boligmæssige forhold godkendt af dagplejen.

Hvis du påtænker ændringer, er det vigtigt at tale med din pædagog om disse.

Indretningen af dit hjem må være hensigtsmæssigt for såvel dit arbejde med dagplejebørnene som for din egen familie. Venlige og lyse rum er til glæde for alles trivsel, og da børn i dagplejen oftest leger på gulvet, er det godt at sørge for rigelig gulvplads samt god rumtemperatur.

Vælg også nogle gode sovesteder til dine dagplejebørn.

Vær meget opmærksom på træk, der kan være årsag til forskellige lidelser ved børnene - (forkølelse, ørelidelser osv.).

Børnenes muligheder for udendørs aktiviteter hos dig afhænger meget af din indretning.

Sikkerhedsmæssigt skal de udendørs forhold være i orden. Det vil være en god idé, at indretningen og overskueligheden er god.

Når der skal etableres en sandkasse i børnenes udearealer, skal der tages hensyn til sol, skygge og vind.

Som udgangspunkt skal sandkassen være overdækket. Sandet udskiftes hvert andet år og har du en tæt overdækning, skal du udlufte med jævne mellemrum.

Leg med vand må kun finde sted når du er fysisk tilstede og under stor agtpågivenhed. 

Vandbassiner og trampolin skal godkendes af dagplejepædagogen før anskaffelse og opsætning. Der skal altid være 2 hegn om vandbassiner.

Medarbejderen skal være fysisk til stede og der skal være skærpet opmærksomhed ved åben brug af ild. Sprit og andre brandbare væsker må under ingen omstændigheder bruges i forbindelse med bålet.

Med hensyn til havens planter så vær opmærksom på, at nogle af disse er giftige.

Se følgende link: Giftige planter

Legetøj og inventar stilles i rimeligt omfang til rådighed for dig i det daglige arbejde.

Af hensyn til børnenes trivsel er det ønskeligt, at inventar m.v. bliver opbevaret indendørs, da vogne og legetøj bliver fugtige af at stå ude.

Ved ophør eller når du ikke skal bruge tingene mere, opfordres du til at kassere det hvis det er slidt/i stykker. Det der er i fin stand tilbydes eller lånes ud til dine kollegaer eller legestuen.

Grundet manglende opbevaringsplads opfordres du til at sende så lidt som muligt retur. Dette med undtagelse af Nomi stole og motorvogne.

Inventar og legetøj afleveres altid i rengjort stand. 

Hvert år sættes et aftalt beløb ind på din lønkonto. Beløbet udbetales sammen med lønnen den 31. januar.

Nyansatte dagplejere vil efter ansættelsesdato få udbetalt ¾ - ½ eller ¼ af beløbet.

Du skal overfor din dagplejepædagog stå til regnskab for, hvad du har brugt pengene til.

Sikkerheden i et dagplejehjem forventes at være i orden.

Der foretages løbende sikkerhedstjek i dit hjem og dine udendørsarealer.

Som dagplejer samarbejder du med mange mennesker, og derfor stilles der store krav til tolerance og samarbejdsevne.

Hvis der i samarbejdet opstår problemer med forældre, kolleger eller pædagoger, har du mulighed for at bede om en trekantsamtale.

Dagplejer og pædagog sikrer i fællesskab at kerneopgaven opfyldes.

Dagplejepædagogerne yder vejledning, sparring og opfølgning på det pædagogiske arbejde ved den enkelte dagplejer – der er fokus på: 

• Den styrkede pædagogiske læreplan 
• TRAS 
• Sammenhæng fra dagpleje til børnehave 
• Inklusion 
• Anerkendelse - ICDP 
• Børn i udsatte positioner 
• For tidlig fødte børn 
• Kost 
• Kontaktmøder 
• Udviklingen af kommunikation og sprog 
• Udvikling af krop, sanser og bevægelse 
• Legestue
• Elektroniske medier 

Vær opmærksom på at I begge er omfattet af tavshedspligten.

Du har som dagplejer den tætte kontakt til forældrene og vil derfor også få oplysninger om det enkelte barn, som kan være vigtige for pædagogen at få.

HUSK: DE HAR OGSÅ TAVSHEDSPLIGT.

Du vil få både uanmeldte og anmeldte tilsyn af pædagogen indenfor hele din åbningstid

Forældrene er de primære voksne i deres barns liv og har det primære ansvar for deres barns trivsel, udvikling, læring og dannelse.

I Dagplejen Randers en en daglig og tillidsfuld dialog mellem jer og forældrene derfor af stor værdi.

Jo mere viden der deles, jo mere kommer det barnet til gode. Vi ser forældrene som en ressource og en ligeværdig samarbejdspartner.

De gensidige forventninger til hinanden skal afstemmes og det daglige samarbejde bygger på en tillidsfuld og konstruktiv dialog.

Det er vigtigt at de voksne der er omkring barnet i det daglige, kender og respekterer hinanden.

Gensidig information og dialog er af stor betydning for barnets trivsel og oplevelse af sammenhæng mellem hjem og dagpleje.

Hvis der skulle opstå uoverensstemmelser er det vigtigt at drøfte dem med forældrene eller dagplejepædagogen, så eventuelle udfordringer kan blive løst. 

Dagplejeren er forpligtet til at informere dagplejepædagogen om forhold, som har betydning for det enkelte barn.

For at du som dagplejer trives, og jeres legestuegruppe kan fungere, må alle bidrage til et velfungerende samarbejde - en gensidig forpligtelse til at tage ejerskab i forhold til en anerkendende tilgang til hinanden. Dette blandt andet ved at tage fællesskabet alvorligt, udvise interesse for alle kollegaer, have respekt for hinandens forskelligheder, sætte ord på det du ser og høre samt sætte spot på det kollegaerne gør godt. 

Når du, som dagplejer, skal samarbejde med dine kollegaer vil det ofte omhandle planlægning af læringsmiljøet i legestuen, arrangementer, ferie og afspadsering.

Samarbejdet i legestuegruppen er vigtigt både af hensyn til legestuens funktion samt ved tilrettelæggelse af ferie og fridage, herunder også modtagelse af børn i gæstedagpleje.

Det er ligeledes vigtigt med din deltagelse i samarbejdet omkring gæstedagplejen. Her er det vigtigt, at du deltager i gensidige besøg, så du derved medvirker til at gøre gæstedagplejen så positiv som overhovedet muligt.

Når det er nødvendigt at etablere samarbejde med andre faggrupper f.eks. sundhedsplejersker, rådgivere, talepædagoger m.v., etableres dette altid med medvirken af dagplejepædagogen.

Dagplejen samarbejder også med børnehaver og skoler. HUSK også i denne sammenhæng ikke at overtræde din tavshedspligt.

Der er altid mulighed for et besøg/en samtale med leder eller pædagogisk leder. Det gælder både, hvis du har gode idéer, eller hvis du har arbejdsmæssige problemer. 

Alle administrative spørgsmål – arbejdssedler, løn, ferie, tjenestefri m.m. rettes til kontorassistenterne.

Lederen afholder sygefraværssamtaler.

Lederen har ansættelses- og afskedigelses kompetencen.

Leder og pædagogisk leder deltager i nogle personalemøder. Dog er I altid velkomne til at invitere leder eller pædagogisk leder til andre møder.

Pædagogisk Leder deltager med blandt andet undervisning og fastholdelse af et godt arbejds.miljø

Der er mulighed for at få hjælp og støtte i forhold til børn i udsatte positioner.  Dette sker i samarbejde med din pædagog. Vi har udviklet en tværfaglig samarbejdsmodel i Dagplejen.

Børnesynet i Randers kommune siger, at alle børn er forskellige, og at alle børn skal opleve sig som anerkendte, aktive og værdifulde i sig selv – og som en del af forskellige fællesskaber. Alle børn og unge indeholder ressourcer og udviklingsmuligheder.

Der arbejdes efter den tværfaglige samarbejdsmodel, og som en hjælp har vi udarbejdet en forståelse for, hvornår barnet kan være i en udsat position.

Vi har valgt at inddele i grøn, gul og rød position, og dagplejer, dagplejepædagog, forældre, inklusionspædagog og eksterne samarbejdspartnere arbejder systematisk sammen af hensyn til barnet. 

Grøn position

Ingen bekymring

Barnet udvikler sig socialt, emotionelt, fysisk og psykisk

Opmærksomhed

Barnet kan i få dage trække sig fra samvær med andre, miste interessen for aktiviteter, have mindre appetit og virke uoplagt

Det løser dagplejeren i  dagligdagen

Aktiv forældreinddragelse

Der tales med forældrene om observationerne. Dagplejer og forældre er i dialog om at finde den bedste løsning for barnet. Dagplejepædagogen orienteres ved tilsyn.

Gul position

Spirende bekymring

Barnet viser tegn på, at det er i mistrivsel i form af psykiske, fysiske eller adfærdsmæssige reaktioner.

Opmærksomhed

Hvis barnet over en periode viser tegn på mistrivsel, søges sparring hos dagplejepædagogen. Dagplejepædagogen giver dagplejeren sparring omkring forskellige tiltag. 

Dagplejeren orienterer forældrene omkring den spirende bekymring og de aktuelle tiltag.

Efter en periode, hvor handlemuligheder er afprøvet, kan der være sket en positiv udvikling og der er ingen bekymring mere. Barnet er i en grøn position.

Hvis barnet stadig viser tegn på mistrivsel, kontakter dagplejeren dagplejepædagogen og der indkaldes til et forældremøde. Der laves en skriftlig handleplan.

Inklusionspædagogen og dagplejepædagogen kan have dialog om barnet skal på TN (tværfaglig netværk) møde. Dagplejepædagogen udarbejder skema til TN og inklusionspædagogen indkalder mødedeltagere og deltager i TN mødet. 

Der er løbende opsamling og koordinering i forhold til den aftalte handleplan.

Tegn kan være at barnet:

• Trækker sig fra andre børn og samvær
• Søger voksenkontakt, men uden at kunne finde ro og tryghed i kontakten
• Har problemer med at spise eller sove
• Mister interessen for aktiviteter
• Virker uoplagt, svingende adfærd
• Sansebearbejdning er bekymrende
• Har sproglige eller motoriske udfordringer
• Har svært ved at regulere sig
• Har et fysisk eller psykisk handicap.
  
  

Aktiv forældreinddragelse

Der etableres et godt og konstruktivt samarbejde med forældrene med drøftelse af observationerne. Der aftales tiltag som udarbejdes i en handleplan og der laves løbende opfølgning og koordinering

Rød position

Stærk bekymring om barnets trivsel

Barnets trivsel, udvikling og læring er stærkt bekymrende

Opmærksomhed

Tegnene er tydelige, dagplejer, dagplejepædagogen, inklusionspædagog og forældrene arbejder tæt sammen. Ved særlige tilfælde tages der kontakt til den fremskudte socialrådgiver om udarbejdelse af en eventuelt underretning til myndighedsafdelingen. Lederen skal informeres.

Tegn kan være at barnet:

• Har svært ved at regulere adfærd og følelser
• Er i fysisk mistrivsel, blå mærker, sår på kroppen, usoigneret og upassende påklædning f.eks. for lidt tøj i forhold til vejret
• Ikke sover eller spiser
• Ikke leger
• Ingen kontrol har over sig selv
• Er selvskadende i form af at slår hovedet ned i bordet, slår sig selv i hovedet, rykker sig selv i hår eller tøjet
• Ikke skaber kontakt til andre børn eller voksen
• Har svært ved at lære nye ting
• Har svært ved at koncentrere sig
• Har let til tårer og er træt
• Holder sig for sig selv
• Ikke tager initiativ til leg og samvær med andre

Aktiv forældreinddragelse 

Ved stærk bekymring skal forældrene inddrages aktivt. Dagplejer og dagplejepædagog og evt. inklusionspædagogen samarbejder med forældrene. Der aftales en fremadrettede handleplan. Der indkaldes til TN møde, inklusionspædagogen er på opgaven, der kan gives vejledning/sparring som åben rådgivning, de utrolige år mm. til forældrene.

Hvornår giver vi handicaptillæg eller barnet får en dobbelt plads.

Vi har 12 dobbeltpladser som inklusionsmidler.

Vi skal tale børnene i en grøn position og anvende vores resursesyn (ICDP). Vi skal arbejde ud fra inklusionsnotatet og den tværfaglige samarbejdsmodel.

Grøn position – der gives ingen handicaptillæg, eller barnet har en dobbelt plads

Gul position – efter en periode med flere handleplaner opfølgning og koordinering, kan der gives et handicaptillæg eller at barnet har en dobbelt plads. (Det er i dialog med FTR, dagplejepædagog, inklusionspædagog og leder)

Rød position – her gives et handicaptillæg, eller barnet har en dobbelt plads. I få tilfælde gives et handicaptillæg og barnet har en dobbelt plads. (Det er i dialog med FTR, dagplejepædagog, inklusionspædagog og leder)

Forældre kommer anmeldt på forbesøg.

Forældre er først og fremmest interesseret i at vide noget om deres barns kommende dagplejer. 

God personlig kemi er vigtigt mellem forældre og dagplejer.

Mens forældre er på forbesøg, skal du fortsætte med dit daglige pædagogiske arbejde med børnene, så de kan se dig i aktion med dine dagplejebørn. Handlinger er vigtigere end ord.

Du behøves ikke stille forplejning til rådighed, men må gerne tilbyde, vand, te eller kaffe.

Skab tilknytning til forældre, vær åben i forhold til at barn og forældre kommer på besøg nogle gange, så tilknytningen og opstarten i dagplejen gives de bedst mulige forudsætninger.

Efter aftale med forældrene planlægges kontaktmødet på et tidspunkt, som passer i din dagligdag. Desuden aftales om pædagogen deltager i mødet.

Byd på en kop kaffe/te/vand og evt. brød, frugt eller lign. Det er med til at skabe en hyggelig atmosfære, så forældrene føler sig velkomne.

Det er vigtigt, at du udstråler åbenhed, venlighed og oprigtig interesse for barnet og forældrene.

Fortæl kort om dig selv og din familie. Hvad kan du og dit hjem tilbyde det nye barn. Præsentér de øvrige dagplejebørn (navn og alder.) Oplys om dine åbningstider. 

Fortæl om din dagsrytme. Hvad lægger du særlig vægt på, og hvad finder du væsentligt i dit samvær med børnene. Hvordan prioriterer du: 

• ude liv, leg i haven, gåture, skovture
• legestue, gymnastik, udflugter og andre arrangementer
• samvær med andre dagplejere
• læreplaner
• Der afholdes 3 måneders samtaler 
• Tras og 2 ½ års samtale med forældre.

Spørg ind til barnets spisetider, sovetider og om barnets adfærd og vaner i øvrigt

Spørg ind til forældrenes forventninger til dig, og fortæl om dine forventninger til f. eks. fodtøj, søskende, afhentning af andre end forældrene, besked ved barnets fravær, respekt for åbningstid.

Spørg forældrene hvordan de forestiller sig, at barnets opstart i dagplejen skal forløbe. Lav i samarbejde med forældrene en aftale om opstarten, som alle har det godt med.

Læg op til en åben og ærlig dialog.

Oplys om hvad barnet får at spise hos dig. Hvad lægger du vægt på ved måltidet. Spørg ind til barnets vaner, måltider og helbred.

Fortæl om legestuen og samværet i gruppen. 

Fortæl om proceduren mht. gæstedagpleje. Hvordan forbereder du barnet til gæstedagpleje.

Vis dine forhold inde og ude. Læg vægt på de områder, hvor børnene opholder sig – legeværelse, stue, spise rum, sovesteder, pusleplads, udendørs legeareal.

Fortæl hvad du har brug for af skiftetøj, bleer m.m. og vis, hvor du opbevarer tingene.

Oplys forældrene om dine muligheder for at opbevare deres barnevogn, klapvogn, cykel osv.

Fortæl om din opslagstavle, og hvordan du bruger den.

Din opgave /Pædagogens opgave:

Gennemgang af indmeldelsespapirer.

Tilladelse til fotografering og videooptagelse + Facebook

Kørselstilladelse.

Forsikring.

Spørge ind til graviditetsforløb/fødselsforløb/allergi/ helbred/særlige forhold.

Kost i dagplejen. Se dagplejens hjemmeside.

Informere om dagplejens facebook

Ferie / afsp. / kurser.

Gæstedagpleje ved sygdom. (Morgentelefon og SMS tilmelding)

Sygdom. (Hvornår må barnet komme i dagpleje) vis almentilstand

Tavshedspligt.

Pædagogens opgaver: Tilsyn, støtte og vejlede dagplejeren. 

Følge børnenes udvikling, medvirke til forskellige foranstaltninger, hvor der er behov i samarbejde med forældre og dagplejer.

Orientere om forældrebestyrelsen.

Når du selv har afholdt kontaktmødet, skal du huske at ringe til dagplejekontoret om oplysninger på indmeldelsesblanketten.

Når barnet har været i dagplejen i tre måneder afholdes en 3 måneders samtale. Dette kan du informere om på kontakt mødet, så der er god tid til at finde en dato hvor du og forældre kan mødes i en middagsstund. 

På nedenstående link finder du et samtaleark som der tages udgangspunkt i og udfyldes ved samtalen. Samtalearket kan med fordel gives til forældrene nogle dage før samtalen så de kan forberede sig. 

Det udfyldte samtaleark videregives til pædagogen som journalisere det i SBSYS. Forældrene oplyses om dette.

Når det enkelte barn er ca. 2½ år, holdes en overleveringssamtale med forældrene med udgangspunkt i overleveringsskemaet, som anvendes til alle børn og ved forældresamtale.

Forældre involveres altid ved udfyldelse af skema, og ved underskrift har forældre givet samtykke til, at afgivende dagtilbud må videregive følsomme personoplysninger til barnets kommende dagtilbud - det opdaterede TRAS-skema.
Formålet er et resurseorienteret perspektiv med blik for de udfordringer, barnet kan være i.

Vejledning til overleveringssamtalen

Ved kontakt mødet:

Fortæl om overleveringssamtalens indhold og hvornår. Vis TRAS-skema og den styrkede læreplan

I god tid før samtalen:

Snak med forældrene om samtalen.
Spørg om, hvornår de har mulighed for at deltage (tage fri).

Kort før samtalen:

Opdater TRAS-skemaet og udfyld overleveringsskemaet, du kan evt sende det til forældrene, så de også selv har mulighed for at udfylde det.

Egen opgave:

Udfyld TRAS-skemaet og overleveringsskemaet evt. i samarbejde med pædagogen.

Samtalen:

Gennemgå TRAS-skemaet og overleveringsskemaet.

Sørg for at eventuelle aftaler bliver skrevet ned til både forældre og dig selv.

Umiddelbart før børnehavestart opdateres TRAS-skema og overleveringsskemaet.

Forældrene får TRAS-skemaet og overleveringsskemaet ligges i dagplejens SB-Sys, hvor børnehaven kan se skemaerne.

Overleveringsskema

Overleveringsskemaet anvendes til alle børn og ved forældresamtale. Forældre involveres altid ved udfyldelse af skema og ved underskrift har forældre givet samtykke til, at afgivende dagtilbud må videregive følsomme personoplysninger til barnets kommende dagtilbud.

Dette skema udfyldes elektronisk af dagpleje eller pædagog i dagtilbuddet før barnet skal i nyt dagtilbud. Skemaet anvendes både til forældresamtalen inden barnet starter i dagtilbud og ved opstart i nyt dagtilbud.

Skemaet kvalificeres og videresendes altid af nærmeste leder, som sender det til det dagtilbud barnet skal starte i senest 1 mdr. før barnets start. Herefter aftales individuelle opstartssamtaler og besøg.

Skemaet udfyldes i et resurseorienteret perspektiv med blik for de udfordringer, barnet kan være i.

1 Dagtilbud/afdeling

2 Barnets navn

3 Har forældrene fælles forældremyndighed?

4 Hvor længe har barnet gået i dagtilbud, hvor og i hvilke?

5 Hvad er barnets primære ressourcer?

6 Hvad er barnets foretrukne aktiviteter/ interesser?

7 Vokser barnet op i et hjem med dansk som andetsprog? Hvis ja, hvilket sprog er barnets modersmål? (Hvis ja, udfyld venligst bilag s.8)

8 Har der været iværksat særlige pædagogiske indsatser for at styrke barnets læring, trivsel og udvikling? (Vedhæft altid handleplaner som har været anvendt i samarbejde med PPR eller andet tværfagligt forum)
Vedr. børn i rød position vedhæftes også DPU og PPV

9 Hvordan er barnets kost og spisevaner?

10 Hvordan er barnets tilknytning til voksne udenfor familien?

10 Øvrige oplysninger, som er væsentlige, at dagtilbuddet får kendskab til?

11 Får barnet medicin? Hvis ja, i forhold til hvad?

12 Er der andre professionelle tilknyttet barnet?

Tema fra de pædagogiske læreplaner
Område der arbejdes med
Helt ordinær tilgang
Tilgang med særlig opmærksomhed
Tilgang med ekstra støtte
Alsidig personlig udvikling
Selvhjulpenhed ved Måltider, af- og påklædning, toiletbesøg

Alsidig personlig udvikling

Selvstændighed

Selvværd

Tilknytning

Følelser og empati

Engagement og nysgerrighed i forhold til legeaktiviteter og nye input

Vedholdenhed, gåpåmod og fordybelse ift. Lege, forventninger og aktiviteter

Social udvikling

Deltagelse i legerelationer med andre børn og begyndende rollelege

Samspil med andre børn

Deltagelse i vokseninitierede gruppeaktiviteter

Konflikthåndtering

Forståelse af kollektive beskeder

Kommunikation og sprog

Sproglig udvikling (udgangspunkt i TRAS/sprogvurdering 3-6)

Udtale

Ordforråd

Sprogforståelse

Sprog i samspil

Dialogisk læsning

Krop, sanser og bevægelse

Finmotorik: F.eks. puslespil, konstruktioner med klodser, skruefunktion som skruelåg, spisning

Grovmotorik: F.eks. hoppe rundt, kravle op og ned, spille bold, tumle, køre på cykel/scooter

Sansemotorik: leger med forskellige materialer, gynge, tumle, trille, rulle

Sansebearbejdning: op og/eller nedregulering

Natur, udeliv og science

Interesse for og glæde ved at være ude på legepladsen/i naturen

Interesse for tal, mængder og former

Nysgerrighed og interesse for levende organismer

Kultur, æstetik og fællesskaber

Deltagelse i traditioner og kulturelle begivenheder

Kreative udtryksformer (male, modellervoks, tegne, teater)

Aktiviteter med rytmik, drama og sang

Der laves overlevering på alle børn.

Der er 3 typer overlevering:

Børn, der trives, er i en konstruktiv læreproces og overvejende i ’grøn position’, overleveres som minimum til dagtilbuddet skriftligt med overleveringsskemaet.

Børn i udsatte positioner, der har brug for støtte og formidling af pædagogiske tiltag, som fremmer deres trivsel og læring og er i overvejende ’gul position’, overleveres til dagtilbuddet med overleveringsskemaet ledsaget af en dialog mellem forældre og repræsentanter fra afgivende og modtagende dagtilbud.

Børn i udsatte positioner, som understøttes af PPR og er i overvejende ’rød position’, overleveres til dagtilbuddet med overleveringsskemaet samt en overleveringssamtale med forældre, repræsentanter fra afgivende og modtagende dagtilbud, samt PPR og/ eller sundhedsplejen. Ved børn i overvejende rød position bruges nedenstående dagsorden til overleveringsmøde.

Dagsorden ved særlige overleveringer (når barnet er del af en særlig indsats med involverede fra PPR og er i overvejende rød position)

Velkomst og præsentation
Forældre og dagtilbud fortæller om barnet, dets ressourcer og udfordringer
Dagtilbud og eksterne fagpersoner (PPR, sundhedspleje, BUC eller andre) fortæller om særlige tiltag, der arbejdes med suppleret af forældretiltag)
Dialog og aftaler omkring barnets opstart i kommende dagtilbud.
Aftale om opfølgende samtale efter start i dagtilbud.
Evt.

Oplysningsark ved tosprogede børn

Dato for udfyldning ___________

1
Hvor længe har barnet opholdt sig i Danmark?

2
Hvad er mors modersmål/dialekt?

3
Hvad er fars modersmål/dialekt?

4
Hvad er barnets modersmål?

5
Hvilket sprog tales i hjemmet?

6
Taler barnet fars/mors modersmål?

7
Hvor længe har barnet været i kontakt med det danske sprog?

8
Hvilke særlige indsatser har der evt. været iværksat omkring barnets sproglige udvikling?
(Vedhæft gerne handleplan)

9
Vil du som dagpleje eller pædagog vurdere, at der behov for tolkebistand i samarbejdet med familien?

Dagplejebestyrelsen er sammensat af:

14 forældrerepræsentanter, 7 fra hvert distrikt 

4 dagplejere, 2 fra hvert distrikt 

2 dagplejepædagoger

pædagogisk leder

Dagplejelederen 

Bestyrelserne holder møde ca. 4 gange om året.

Som deltagelse i forældrebestyrelsen gives betaling svarende til overenskomsten. 

Deltagelse i forældremøder og andre arrangementer, som forældrebestyrelsen afholder, er frivillig.

Hvert år i september måned vælges en ny forældrebestyrelse.

Dagplejerne vælges hvert år på teammøderne.

Dagplejen har sit eget Medudvalg. Det består af dagplejens 3 tillidsrepræsentanter og 3 arbejdsmiljørepræsentanter, pædagogisk leder, 1 tillidsrepræsentant fra dagplejepædagogerne og dagplejelederen.   

Medudvalget arbejder med alle principielle spørgsmål vedrørende dagplejen.

Formålet er:

- at styrke medarbejdernes interesse for hensigtsmæssig udnyttelse af resurserne. 

- at sikre arbejdstilfredshed.

- at give mulighed for at være medbestemmende ved arbejdets 

  tilrettelæggelse.

- at give mulighed for at øve indflydelse i beslutningsprocesserne.

Der afholdes mindst 4 møder om året.

Såfremt du mener, at noget skal drøftes i Medudvalget, kontakt da en af dine repræsentanter. Vær opmærksom på, at kun principielle sager kan behandles i Medudvalget - IKKE personsager.

Ann Ungstrup, Tlf. 28 56 99 42

Susanne Andreasen, Tlf. 51 88 18 73.

Dagplejepædagog Pia Hvilshøj Koch. Tlf. 89 15 14 35 / 29 26 50 84

Fællestillidsrepræsentant:

Jonna Eriksen, Tlf. 24 79 65 18.

Suppleant: Pernille Elkjær, Tlf. 24 79 65 20.

Tillidsrepræsentanter:

Jonna Eriksen, Tlf. 24 79 65 18.

Suppleant: Vibeke Pedersen, Tlf. 40 94 18 72

Pernille Elkjær, Tlf. 24 79 65 20.

Suppleant: Helle Jensen, Tlf. 28 89 82 51.

Henriette Kastrup, Tlf. 24 79 65 19.

Suppleant: Helle Bundgaard, Tlf. 51 20 19 15

 
Arbejdsmiljørepræsentanter:

Ann Ungstrup, Tlf. 28 56 99 42

Susanne Andreasen, Tlf. 51 88 18 73.

Dagplejepædagog Pia Hvilshøj Koch. Tlf. 89 15 14 35 / 29 26 50 84

Valg af legestuerepræsentant sker hvert andet år, med virkning fra årsskiftet.

Kontaktperson mellem legestue og pædagog/ledelse.

Ansvarlig for personalemøderne sammen med pædagogen. Legestuerepræsentanten og pædagogen finder dato og laver en dagsorden, der udsendes til alle inden mødet. På mødet kan der vælges en ordstyrer og referent, et evt. referat fra mødet afleveres til dagplejekontoret og udsendes til alle dagplejere.

Ansvarlig for indsamling af tilmeldinger.

Ansvarlig (uddelegering) for indkøb til fællesarrangementer.

Ansvarlig (uddelegering) for rengøring af legetøj, høje stole m.m. og oprydning i legestuen.

Aflægge legestueregnskab til kontoret ved årsskiftet. 

Træffe aftaler vedr. lokaler i samarbejde med pædagogen.

Ansvarlig for (uddelegering) aktivitetsplaner.

Sørge for, at der bliver truffet fælles beslutninger og der bliver fulgt op.

At ajourføre dagplejemodulet. Dog er det et fælles ansvar for dagplejere i det enkelte område, at dagplejemodulet er ajourført.

At der er de nødvendige ledige pladser til sygemeldinger.

At modtage alle ændringer med undtagelse af de akutte.

At have overblik over ferieplanlægningen i gruppen.

At sørge for sammen med kollegaerne, at der er medarbejdere, der kan stå til rådighed ved feriepasning.

Gruppekoordinatoren vælges på personalemødet i september i ulige år for 2 år af gangen med virkning fra 1. januar. Næste valg er i 2021.

Gruppekoordinatorerne har adgang til KMD-Dagplejemodulet til en række arbejdsopgaver. Dette betyder for gruppekoordinatorerne at:

Gruppekoordinator har tavshedspligt om oplysninger på KMD-Dagplejemodulet. Der må kun arbejdes i egen selvstyrende gruppe, undtagen ved gæsteplacering uden for gruppen.

Gruppekoordinator må ikke oplyse øvrige dagplejekollegaer om navn på børn og forældre der er i tilbud, men må godt oplyse, hvis der er et tilbud på vej.

Eventuelle notater om børn må ikke læses

KMD-Dagplejemodul må kun benyttes til reelle opgaver jf. arbejdsbeskrivelse. Det fremgår af systemet, når man har været logget på KMD. Dette er for at sikre, at ovennævnte instrukser er overholdt.

Det er den enkelte dagplejers ansvar at:

Samarbejde med gruppekoordinatoren og gruppen om planlægning af ferie, afsp. og andet fravær.

Fortælle gruppekoordinatoren hvilken slags dag, det er, f. eks AF, ferie, F6 eller lign.

Fortælle gruppekoordinatoren hvis nogle af børnene holder fri.

Fortælle gruppekoordinator ved ændringer af forældres telefonnumre

Fortælle gruppekoordinatoren når et fast barn udmeldes.

Ledige pladser fra dag til dag skal meldes ind på sms 20 53 29 74 eller på
tlf. 89 15 14 09.

Nødtelefon efter lukketid er: 30 69 87 84

Alle sygemeldinger modtages mellem kl. 6.00 – 7.30 på telefon nr. 89 15 14 09

Vi opfordrer alle dagplejere, der skal sygemeldes, til at ringe så tidligt som muligt.

Alle raskmeldinger skal helst ringes ind på dagplejens telefon nr. 89 15 14 09 inden kl. 12:00 dagen før, du er klar til at gå i gang igen.

Har du gæstepladser kan du SMS` en besked på tlf. 20 53 29 74 

Efter 3-4 dages fravær vil du blive kontaktet af din pædagog. Formålet er at vise omsorg. Derudover kan opkaldet give et fingerpeg om, hvorvidt der er tale om et kort eller længerevarende fravær. Dette er relevant i forhold til arbejdets tilrettelæggelse.

Sygefraværssamtaler afholdes efter 3 perioder indenfor 6 måneder og efter 5 fraværsperioder eller mere inden for de sidste 52 uger, eller ved længerevarende sygdom.

Formålet er at vise omsorg, drøfte situationen og finde en løsning, der kan nedbringe fraværet hurtigst muligt.

Sygefraværssamtalen rummer muligheder for både ledelsen og medarbejderne.

I sygefraværssamtalen afdækkes det bl.a., om medarbejderens sygefravær hænger sammen med belastende forhold i arbejdsmiljøet, og om der er behov og mulighed for særlige tilbud om hjælp og støtte. I forbindelse med samtalen kan der udarbejdes en Mulighedserklæring.

Medarbejderen varsles om sygefraværssamtalen og det skal ved indkaldelsen til samtalen tilkendegives, at medarbejderen er velkommen til at have en bisidder med til fraværssamtalen. 

Hvis medarbejderen vælger at have en TR. med til samtalen, afholdes den på dagplejekontoret. Hvis medarbejderen ikke ønsker en bisidder eller ønsker f.eks. et familiemedlem som bisidder, kan samtalen afholdes hos dagplejeren eller over telefonen.

I fraværssamtalen bedes den ansatte bekræfte en udarbejdet sygefraværsopgørelse. 

Ved samtalens slutning må lederen gøre medarbejderen bekendt med sin konklusion på samtalen, f.eks.:

- er sygefraværet taget til efterretning

- er der aftalt et handlingsforløb eller særlige foranstaltninger 

 (behandling, støtte, særlige hensyn etc.)

- at tilkendegive, at fraværet er uacceptabelt

- at tilkendegive, hvis der er udsigt til, at fraværet kan få konsekvenser for ansættelsesforholdet senere.

Lederen udfærdiger et referat af samtalens hovedindhold. Referatet bør udarbejdes umiddelbart efter samtalen og forelægges til underskrift. 

Med underskriften bekræftes, at man er enig i, at referatet giver et dækkende udtryk for samtalens hovedindhold – ikke at man nødvendigvis er enig i alle fremførte bemærkninger/synspunkter.

Referatet indgår som aktstykke i den pågældende medarbejders personalemappe.

I de tilfælde, hvor en medarbejder fortsat har et højt fravær, gennemføres endnu en fraværssamtale efter en passende periode. Er fraværet nogenlunde uændret i forhold til seneste samtale - eller højere, må lederen gøre medarbejderen bekendt med, at problemstillingen giver overvejelser i forhold til, at det kan få ansættelsesmæssige konsekvenser.

2 eksempler på dagsorden sygefraværssamtaler

Navn: 

Indkaldelse til sygefraværssamtale, da du har haft _ sygefraværsperioder på _ måneder

Dato: 

Tid: 

Sted: 

Du er velkommen til at tage en bisidder med 

Dagsorden til mødet

Randers kommune har fokus på at nedbringe sygefraværet og stabilitet er en væsentlig kvalitet i dagplejen. Det giver driftsmæssige problemer ved meget fravær.

Er vi enig i, at du har haft _ sygefraværsperioder? 

Er sygefraværet arbejdsrelateret? 

Hvad kan vi som arbejdsgiver gøre for at nedbringe sygefraværet? 

Hvad kan du gøre for at få færre sygedage? 

Er der noget du allerede gør for at nedbringe sygefraværet? 

Hvordan trives du som dagplejer?

Konklusion: 

- - - - - - - - - - - - - - - 

Kære 

Du indkaldelse til sygefraværssamtaler da du har haft 5 sygeperioder

Dato:

Tid:

Sted:

Du er velkommen til at tage en bisidder med

Dagsorden til mødet

Randers kommune har fokus på at nedbringe sygefraværet og stabilitet er en væsentlig kvalitet i dagplejen

Grunden for sygefraværssamtalen

• Er vi enige om sygefraværsperioderne fra fraværsoversigten?

Er der bisidder med?

Hvordan trives du med kerneopgaven, arbejdet/opgaverne? 

Hvordan trives du med dine kollegaer? 

Har du haft overvejelser om, hvorvidt der er nogle af dine arbejdsforhold, der er medvirkende til, at du bliver syg?